Andre der er i konstant overlevelsesmode?

Jeg ved at nogle folk lever sparsomt, hvor der pludselig kun er 300 kr tilbage til resten af måneden. Det lyder meget stressende.

Det er ikke mit tilfælde, heldigvis. Jeg har en ydmyg opsparing til nødstilfælde og ejerlejligheden er sikkert steget lidt i værdi, men min indre uro er stadig konstant.

Drømmen er at kunne bo i en bolig der er fuldstændig afbetalt (så systemet kan lade mig være i fred), men det vil tage mange år at nå dertil.

Det bliver dyrere og dyrere at have et sted at bo og arbejdsmarkedet stiller stadigt højere krav. Jeg lever i konstant frygt for at miste lejligheden og for ikke at kunne finde jobs/beholde dem jeg har.

Jeg har hverken udgifter til bil, ferierejser eller restaurantbesøg. Hvorfor er det så dyrt at leve i dag? Hvorfor føles det som om at livet i København giver økonomisk PTSD?