Har bryllupper taget overhånd?

Dette år er vi inviteret til to bryllupper i vennekredsen i den komplet modsatte ende af landet, hvor både vi og brudeparret bor. Begge par bor i Storkøbenhavn, par A kommer fra Jylland og har familie der, mens par B har al familie og venner i hovedstadsområdet.

Par B har inviteret til bryllup på Bornholm midt i højsommeren. Brylluppet finder sted lørdag, men på grund af transport og logistik vil langt de fleste allerede komme dertil fredag. Det betyder for mange en fridag/tidlig dag fredag, en hel dag til bryllup og sent hjem søndag. M.a.o. en hel weekend for at deltage i et bryllup. Dertil kommer den store udgift til transport (brudeparret betaler ophold). Læg oveni polterabend til 1.000-2.000 kroner stykket + gave.

Par A har inviteret til bryllup i Jylland på et sted, hvor der INTET er omkring. Der er ingen sommerhuse at leje, ingen offentlig transport, ingen mulighed for taxa. Der er den ene mulighed selv at betale for ophold på det helt isolerede hotel. Pris: 1.600 kroner per nat. For os fra Hovedstadsområdet vil det betyde en udgift på 3.200 kroner, hvis ikke vi vil køre klokken 6 om morgenen og dermed være meget trætte til brylluppet om aftenen. Lejer vi et sommerhus, vil det være et stykke fra huset, og den ene vil skulle køre og holde sig ædru. Pris nogenlunde det samme. Dertil kommer selvfølgelig bro t/r, polterabend til 1.000-2.000 per næse og gave.

Hvis vi takkede ja til begge, ville vi have fået beslaglagt 2 hele weekender fra fredag-søndag + en total udgift på omkring 10.000 kroner. For at deltage i andres fest. Misforstå mig ikke, der er intet jeg hellere vil end at være med til at fejre mine venner og deres kærlighed. Og jeg vil også gerne bruge en hel weekend med dem og en god sjat penge. Men jeg synes, det er utrolig meget at bede om, at andre mennesker skal bruge hele weekender og tusindvis af kroner på at deltage i en fest, som er til ære for andre, og hvor jeg måske taler med brudeparret i 20 minutter.

Vi har sagt nej til at deltage i par B's bryllup, da de ikke er tætte nok til at prioritere dette. Men par A er gode venner.

Er jeg helt gal på den, når jeg synes, det er misforstået værts- og gæsteforhold, når man øjensynligt slet ikke overvejer gæsternes omstændigheder og udgifter forbundet med et bryllup? Kan jeg tillade mig at takke nej, og hvordan?