Barns konstante skrig og gråd i vuggestue påvirker min søn - hvad kan jeg gøre?

Disclaimer - jeg er førstegangsfar og derfor træder jeg også ud på ubetrådt grund og med røven i klaskehøjde. Så bær over med mig, hvis jeg lyder for naiv og priviligeret.

Min søn på 10 måneder er lige startet i vuggestue. Det er hans første uge, og generelt går det godt. Han lærer hurtigt de andre børn, pædagoger og stedet at kende. Min søn er meget social, glad, nysgerrig og har aldrig lidt af seperationsangst. Og har aldrig rigtig grædt eller været pyldret.

Der er dog ét barn, som skaber gevaldige udfordringer for min søn. Han er 14 måneder, og han græder konstant. Og skriger. Som i HELE TIDEN. Det påvirker min søn og gør, at han naturligvis også begynder at græde. Og være meget pyldret og søgende efter mig. Det har gjort, at vi har måtte udskyde forsøgene på at få min søn til at tage første lur dernede, fordi han ikke rigtig kan finde ro, når barnet skriger konstant. I dag fik de barnet udenfor lokalet, og straks faldt min søn tilbage i sine gamle rolige vaner. Selv da jeg gik ud af lokalet, så var han ikke utilfreds eller blev ked af det.

Jeg er nervøs for, at det grædende barns konstante skrig og gråd påvirker min søn og hans tilvænning til vuggestue. Jeg er helt med på, at gråd og larm naturligvis er en del af en vuggestue. Men når det er så konstant og voldsomt, så synes jeg, det er for meget til, hvad der er normalt. De andre børn er tydeligt også påvirkede af det, og pædagogerne virker til at gøre det bedste, de kan, og forklare, at barnet har været syg og fraværende flere gange, hvilket kan have gjort det svært for ham at blive tryg ved vuggestuen.

Så mit spørgsmål er. Hvad kan jeg gøre? Er der bare helt normalt for en vuggestue? Skal jeg tage mig sammen og slappe lidt af og ikke gå og være nervøs for min søns tilvænning, da det er helt normalt i starten?

Den bekymrende og overtænkende førstegangsfar.